Tuesday, November 29, 2005

Jordprøver.

Evaluering af NPK- og pH-test
Forsøgsbeskrivelse:
Opgaven gik ud på at teste jords indhold af fire forskellige ting: Nitrat,- fosfer- og kaliumindhold samt pH-værdi for at finde ud af hvilken mængde og NPK-gødning, der var bedst til lige præcis dette stykke jord. Hvis man eksempelvis tilfører sin mark den rigtige mængde NPK-gødning, bliver ens plantevækst langt bedre end den ellers ville have været. Man bliver nødt til at være omhyggelig med ens beregninger, da de skal være meget præcise. Det er vigtigt for f.eks. en landmand eller en haveejer at vide, hvor meget nitrat, der er i hans jord, da han der kan være for lidt i. Hvis der er for lidt i, og han afpasser sin mængde NPK-gødning perfekt, vil både jorden og planterne i den blive mere velduftende, sygdoms-modstandsdygtig, få en fastere og stærkere stilk m.m. Derfor tester de fleste landmænd (alt efter hvad de ønsker at dyrke på deres mark) dette to gange om året: i forårsmånederne og om sommeren. Når det bliver efterår, tester de Ph-værdien.
Lidt om hvad de forskellige stoffer hjælper med, og hvad de kan forårsage, hvis jorden mangler dem:
  • N = Nitrat : Nitraten sikrer en god og sund vækst, og er især vigtig for græs og bladrige planter
  • For lidt derimod: Planten og bladene bliver gule fordi de mangler det grønne farvestof, klorofyl, som er nødvendigt i fotosyntesen.

  • P = Fosfor : Fosforen er vigtig for især rodfrugter, som f.eks. ærteplanten, og sikrer at planten får en god, solid stilk. Fosfor er også vigtig for jorden, fordi den er med til at regulere sukkertransporten til planten.
  • For lidt derimod: For lidt fosfor i jorden sinker frømodningen.

  • K = Kalium : Kalium er utrolig vigtig for alle planter. Kalum bruges som hjælpeenzym i mange processer, men er men mest afgørende er dets virkning i forbindelse med åbning og lukning af spalteåbningerne i bladene. Kalium er vigtig for at optimere udviklingen af planter, buske, blomster osv. Blomster og buske kommer til at lugte bedre med den rigtige mængde kalium i jorden. I grøntsager sikrer kalium en bedre afgrødekvalitet. I øvrigt gør det planter mere modstandsdygtige overfor sygdomme.
  • For lidt derimod: Stammen bliver svag, og knækker nemt.

  • - I grove træk kan man altså sige, at mens N styrer blad- og skudvækst, så regulerer P dannelsen af blomsteranlæg og K står for styring af CO2-forsyningen.

  • Ph-værdi : Ph-værdien optimerer jordens anvendelse til afgrøder, og skulle helst ligge på omkring 6,5 i en almindelig muldjord. Hvis Ph-værdien er for lav, skal man bruge kalk for at få den op på det optimale. Det er i øvrigt forskelligt, hvilken Ph-værdi, der er bedst til sin jord, det afhænger nemlig af, hvordan ens jord er. Den kan kategoriseres på tre måder: 1: Let jord: sandet, grov jord med en smule muld. 2: muldjord: en mellemjordtype, som går nemt i stykker, hvis man tager den op i hånden. Den består af en blanding af sand og fint ler blandet med kalk og muld. 3: lerjord: En tung og klumpet jordtype bestående af kalk og muld. Ph-værdien varierer hurtigt fra sted til sted (f.eks. hver sin ende af en mark). Jeg vil nok skyde på, at den jord som vi har testet, skal anses som værende muldjord.

  • Tabellen viser den anbefalede kalkdosering i ton pr. hektar:


    jordtyper: Ph-ændr. Ph-ændr. Ph-ændr. Ph-ændr.
    -------------6,0-6,5---5,5-6,5---5,0-6,5---4,5-6,5-----------------------

    Let jord :-----1,5--------2,5-------4,5--------6,5-------------------------
    Muldjord :----2,0-------4,0-------6,5--------10,0------------------------
    Lerjord :------2,5-------5,0-------8,5--------12,5------------------------
Ph-værdi:
1-5 surt 6-8 neutralt 9-14 basisk
Jeg går som sagt ud fra, at jorden er muldjord og ved, at den har en Ph-værdi på 6,5. Derfor skal man bruge mellem 8 - 10 tons kalk pr. hektar.
Testvejledning:
Forsøg 1: Kvælstoftest (N): Første forsøg gik ud på, at teste nitratindhold i jorden.
Teori: Det er vigtigt for en landmand at vide, hvilken mængde NPK-gødning, han skal tilføre sin mark for den optimale plantevækst og udvikling.
Forsøgsbeskrivelse: Vi sorterede jorden, så der ikke var ukrudt og/eller sten i, som kunne have indflydelse på forsøget. Derefter hældte vi kvælstof-udtræk sammen med jordet og rystede det i et halvt minut. Så pressede vi kvælstoffet ud af blandingen, og hældte det over i et reagensglas. Så lod vi det stå i fem minutter og aflæste derefter på farvekortet, hvilket nitrat-niveau, vores jord lå på.
Resultat: Resultatet af vores test viste, at jorden havde et lavt indhold af kvælstof (lav), og at man derfor ca. skal bruge 105 kg. kvælstof pr. hektar.
Forsøg 2: Fosfortest (P): andet forsøg gik ud på at teste jordens fosforindhold.
Teori: -ll-
Forsøgsbeskrivelse: Denne forsøgsfremgangsmåde er næsten den samme som den ovenstående, dog med et par ændringer: Den færdige blanding skal kun rystes 5 sekunder og derefter aflæses.
Resultat: Resultatet viste, at der var forholdsvis meget fosfor i jorden (medium - høj), derfor foreslår jeg, at man ca. bruger 45 - 75 kg. fosfor pr. hektar.
Forsøg 3: Kaliumtest (K): tredje forsøg gik ud på at teste jordens kaliumindhold.
Teori: -ll-
forsøgsbeskrivelse: Denne forsøgsbeskrivelse er præcis den samme som ved kvælstof bortset fra, at man i denne, skal teste kalium.
Resultat: Vores test viste, at der var et medium kalkindhold i jorden, og jeg vil derfor foreslå, at man bruger ca